Debian

Debian er både navnet på en vidt udbredt og fuldstændig ikke-kommerciel og fri GNU/Linux-distribution, samt navnet på den gruppe af frivillige fra hele verden, som vedligeholder distributionen. Debian anvender Linux-kernen (hjertet i et styresystem), men de fleste grundlæggende værktøjer kommer fra GNU-projektet, derfor navnet GNU/Linux. Debian er især kendt for sit pakkehåndteringssystem, kaldet apt, hvilket gør det forholdsvis nemt at opgradere fra rigtigt gamle udgaver af Debian og en næsten ubesværet af installere nye pakker, og som desuden kan fjerne gamle pakker fuldstændigt. Debian-projektet beskriver Debian som "det universelle styresystem".

Debian-projektet støttes af donationer gennem Software in the Public Interest, en almennyttig organisation.

Navnet Debian kommer fra dets grundlægger, Ian Murdock og hans kone, Debra. Ordet "Debian" udtales derfor som navnenes tilsvarende stavelser på amerikansk-engelsk: /deb' e- ?n/.

Flere kommercielle Linux-distributioner er baseret på Debian, blandt andre Lindows, Xandros og Libranet.

Den seneste udgivne version af Debian kaldes "stable" (stabil). Desuden er der to u-udgivne forgreninger: "unstable" (ustabil), hvor den daglige udvikling foregår, og "testing" (test), som er en trin på vejen til den næste udgave. Alle udgaver har kodenavne taget fra figurer i filmen Toy Story; pt. (august 2003), kaldes den stabile forgrening (version 3.0) "woody" og test-forgreningen (version 3.1?) kaldes "sarge". Den ustabile forgrening hedder altid "sid".

I øjeblikket arbejdes der på, at tilpasse (engelsk: port) Debian til andre frie kerner ud over Linux, blandt andre Hurd og BSD. Indtil videre er det dog stadig meget præcist, at betegne Debian som en "Linux-distribution", uden yderligere tilføjelser.

Debian GNU/Linux-udgaver

26.10.1995 0.93R6

17.06.1996 1.1 (buzz)

12.12.1996 1.2 (rex)

05.06.1997 1.3 (bo)

24.07.1998 2.0 (hamm)

09.03.1999 2.1 (slink)

15.08.2000 2.2 (potato)

19.07.2002 3.0 (woody)

Debian-projektet fejrede sit 10-års jubilæum den 16. august 2003.

Projektets organisation

Debian-projektet er en organisation af frivillige, med tre grundlæggende dokumenter:

10 Debians sociale kontrakt hvor de grundlæggende principper, som medlemmerne retter sig efter, er fastlagt.

Debians retningslinjer for fri software, der præcicerer hvad der menes med udtrykket "fri software", som er en væsentlig del af den sociale kontrakt.

Debians vedtægter, som beskriver den organisatoriske struktur for formel beslutningstagning i projektet, samt beskriver de generelle rettigheder og pligter som Debians projektleder, Debians projektsekretær og Debians udviklere har.

Debian-udviklerne vælger årligt en projektleder blandt sine egne medlemmer. Debians projektleder har flere særlige beføjelser, men han har ikke den absolutte myndighed over projektet. Han kan blive stemt ud eller en beslutning kan omgøres ved en afstemning blandt udviklerne jf. proceduren for generelle resolutioner. I praksis sker det sjældent. (Mens dette skrives, var det over et år siden den seneste afstemning jf. proceduren for generelle resolutioner, dog med undtagelse af valget til projektleder, som skal afholdes hvert år.)

Debians projektleder har ret til at uddelegere sin myndighed og flere udviklere har fået særligt ansvar som projektlederens delegater, som for eksempel Debians hold af systemadministratorer (der kender root-adgangskoden til projekets computere), og den udgivelsesansvarlige, der opsætter mål for hvornår distributionen skal udgives, forestår processen og tager den endelige beslutning om, hvornår der skal udgives. Mange delegater beholder deres poster gennem flere projektleder-perioder; de vigtigste positioner varetages af personer, der har været projektmedlemmer gennem lang tid og som folk har tillid til, og selv når der kommer en ny projektleder, er der kun få udskiftninger af delegater.

En oversigt over mange vigtige positioner i Debian-projektet fi